| |
Jeg drømmer om: | At det enkelte barn i dagplejen hos mig bliver mødt, set og forstået – og derefter er rustet til at møde nye udfordringer i børnehaven. |
Hvem er jeg: | Jeg er dagplejer på 26. år og gift med Jørn, sammen har vi 2 voksne drenge. Jeg er optaget af fagligheden i dagplejen – igennem årene har jeg deltaget i kurser og efteruddannelse, der har relation til jobbet som dagplejer. I 2016 havde jeg orlov fra jobbet, for at uddanne mig til pædagogisk assistent. Denne faglige udvikling giver mig blik for at være den bedste udgave af mig selv. |
Mine værdier: | I hverdagen vægter jeg dialogen med jer forældre højt. Både når det er nemt og når det er svært. Sammen kan vi så meget, til jeres barns bedste. |
Personlige egenskaber: | Jeg lægger vægt på:
Ligeså forudsigelighed ved at sætte ord på, hvad vi sammen skal lige om lidt- det gør barnet trygt. |
I vil opleve, at jeg brænder for: | Udelivet prioriterer jeg højt. Jeg er Grøn Spire, dvs. naturen er en stor del af mine aktiviteter i hverdagen - ved vandet, i skoven og i haven – ude udfordres barnets motorik og sanser. I haven foregår det ved leg i sandkassen, når barnet bliver større er det på scooteren ned ad bakken til græsplænen – den daglige gyngetur er et hit. Ved vandet bliver ænderne fordret – vi samler sten, skaller m.m.. I skoven fordyber vi os, ligger i bladene og ser op i træernes kroner - og tit har vi madpakken med. Vi besøger ligeså biblioteket, låner bøger med hjem og mødes med andre dagplejere og børn. Vi mødes i legestuen – hvor barnet lærer at begå sig i en større gruppe. Her synger, leger, maler og tegner vi. Legestuen er i nogle lokaler, vi har i børnehaven på Bergmannsvej. |
Mine omgivelser: | Jeg bor i eget hus med have, har et legeværelse indrettet med blik for styrkelse af motorik, sprog og sanser. Skov og vand ligger i gåafstand. |