| |
Jeg drømmer om: | Et dagplejehjem med ro og nærvær, hvor der er en følelse af tryghed og god stemning, og lyden af glade børn. Det er vigtigt for mig at arbejde i børnehøjde og således sikre, at alle børn bliver set, hørt, forstået og anerkendt i det, de står for. Jeg vil skabe en hverdag med struktur og genkendelighed med tid til fordybelse, men også mulighed for at gribe nuet og udforske det, som er lige rundt om os. Det kan være i nature, i maden, i legen, musik, lyde osv. |
Hvem er jeg: | Jeg er glad og energisk og brænder for mit pædagogiske arbejde. Jeg er fra 1964 og er uddannet pædagog i 1998. Jeg har de seneste 15 år arbejdet i Kirkeby børnehus, fantastiske og lærerige år, der har båret præg af stor udvikling indenfor pædagogik. Jeg er gift med Per, som er på pension efter en arbejdsskade. Han vil blive en del af hverdagen i min dagpleje – han tager det praktiske, mens vi leger og udvikler:-) Jeg har 4 børn, hvor kun den yngste bor i huset - i en lejlighed ovenpå. |
Mine værdier: | At det pædagogiske arbejde udvikler børn. Jeg vil arbejde for det bedste for jeres barn, og vægter derfor et åbent og ærligt forældresamarbejde højt. Når vi voksne er tillidsfulde sammen, bliver børnene det også. Jeg tilbyder et dagplejehjem, hvor der er plads til at være barn. Et hjem med nærvær, omsorg, udvikling, samt et godt og sundt miljø med frisk luft og sund kost. |
Personlige egenskaber: | Jeg er åben og ærlig. Jeg er bestemt – men på en kærlig måde. Jeg er meget energisk, men samtidig rolig af natur. Jeg er meget smilende og kan lide at få et godt grin. Jeg er meget engageret i mit pædagogiske arbejde. |
I vil opleve, at jeg brænder for: | At arbejde med: - genkendelighed -faste rutiner, der kan brydes -sang og musik -fokus på sociale relationer og at arbejde i børnefællesskaber, gerne ud fra NUSSA (udvikling af struktureret social aktivitet) og Tryghedscirklen -at sætte ord på det, vi ser og gør -høj og lav arousel, benytte mindfulness for børn Vi skal være en del af en legestuegruppe. Vi skal i hallen og lave motorik. Vi skal på legepladsen. Vi skal ud og cykle. Vi, vil være ude hver dag, når vi kan. |
Mine omgivelser: | Jeg bor på en gammel skole, der er inddelt i 4 lejemål. Jeg har en stor have med plads til leg og et udekøkken. Inde er der en stor gang med plads til tøj, bleer osv., samt pusleplads. Jeg har et stort og lyst legeværelse i forbindelse med et stort køkken/alrum, hvor vores gamle hund Hansen på 12 år holder til. Han er halv mops & fransk bulldog. I foråret og frem til vinter har vi ca. 4 høns, som vi kan samle æg hos og som gerne vil kæles med. |