Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tanja Hansen

Portræt Tanja Hansen


Tanja Hansen
Bromarksvej 5, Ollerup

Jeg drømmer om:At skabe en tryg og forudsigelig hverdag for børnene. 
Jeg vil gerne skabe tryghed og omsorg for børnene, ved at være en tydelig og anerkende voksen. Der støtter dem i deres udvikling.
Hvem er jeg:Jeg hedder Tanja og er fra 1983. Jeg er gift med Søren, der er værkfører. Sammen har vi tre børn. Lucas fra 2010, Emma fra 2014 og Andrea fra 2017.
Jeg har været dagplejer siden april 2021.
Mine værdier:Jeg ønsker et åbent og ærligt samarbejde med forældre, for vi sammen kan skabe de bedste forudsætninger for børnene. Desuden et godt samarbejde med mine kollegaer, hvor vi f.eks. sparrer omkring børnene forud for gæstepleje.
Det er meget vigtigt for mig, at børnene føler sig trygge og kan lide at være hos mig i dagplejen.
Personlige egenskaber:Jeg er positiv og nysgerrig på at lære nyt. 
Jeg er et roligt menneske af natur og oplever at jeg er god til at skabe tillid og tryghed i relationen – både til børn og voksne.
Jeg er meget empatisk og vil gerne møde børn – og voksne, der hvor de er. 
I vil opleve, at jeg brænder for:Jeg arbejder med at gøre børn selvhjulpne- ved at guide og motivere dem- det vokser de af. Jeg har en ro til at give dem tiden til at lære det. 
At se børnene udvikle sig og få succesoplevelser, når de lærer noget nyt.
At komme på tur til strand og skov. Og bruge naturen som læringsrum.
At finde på kreative ting, som også de mindste kan være med til. F.eks. I forbindelse med højtider.
Mine omgivelser:Jeg bor i et parcelhus med et køkken-alrum, hvor vi vil være når vi er indenfor. Uden for er der en stor terrasse med masser af plads til at køre på scootere, samt sandkasse og gynger. Jeg har en cykel med motor, så vi nemt kan komme på tur og på besøg ved andre dagplejere.