Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Susanne Iversen

Susanne Iversen - portræt

Susanne Iversen
Morten Pedersvej 87, Stenstrup

Jeg drømmer om:
  • At give børnene en tryg og god hverdag
  • At se børnenes glæde
  • At se deres udvikling og trivsel
  • At se deres samhørighed
  • At vide at de er godt rustet og klar til børnehave, når de skal afsted
Hvem er jeg:Jeg er gift med Palle og har 2 voksne sønner, der begge er flyttet hjemmefra.
Susanne har været dagplejer siden 1993 og blev i 2010 uddannet pædagogisk Assistent. 
Mine værdier:
  • At skabe et hjemligt miljø med nærhed, tryghed, omsorg, anerkendelse. Hensyn og tid til det enkelte barn.
  • At hjælpe børnene til at blive selvhjulpne
  • At det enkelte barn bliver set, hørt og støttet op i sine initiativer, så det udvikler sig i eget tempo.
  • Et godt forældresamarbejde med åbenhed, tillid og gensidig respekt.
Personlige egenskaber:Jeg er meget engageret i mit arbejde og tilrettelægger min hverdag i børnehøjde. Jeg er omsorgsfuld, nærværende og ærlig. Jeg møder alle børn og forældre ligeværdigt.
I vil opleve, at jeg brænder for:
  • At stimulere børnenes sprog ved bl.a. at bruge babytegn, rim og remser, læse bøger, sang og musik – her bruger jeg også sangkuffert.
  • At skabe gode relationer igennem leg og aktiviteter.
  • Styrke børnenes motorik – her er der plads til stille og vilde lege. Jeg bruger meget at være udenfor - naturen er den skønneste tumleplads og et sted hvor vi kan udforske eks. hvor bor dyrene, hvad spiser hønen, årstidens skiften. 
  • At lave kreative aktiviteter.
  • At give børnene de udfordringer, som de er klar til – møde dem på deres udviklingstrin, hvor de er – anerkende dem. Jeg er meget optaget af at børnene bliver selvhjulpne, det gør vi bl.a. ved at give børnene alt den tid de behøver, eks når de skal lære at tage tøj af og på.
  • Jeg har også stiger, som de bruger når de skal kravle op ad, når de skal vaske hænder, have ny ble eller op i barnevognen.
  • At give børnene en sund og nærende kost efter kommunens kostpolitik. Jeg bager selv boller og rugbrød til børnene.
Vores omgivelser:Jeg bor i et parcelhus i Stenstrup – et allergivenligt hjem. Jeg bor tæt på grønt område, lokal legeplads og vores legestue. Jeg har en ladcykel, de bringer os ud på mange dejlige ture.

Jeg har to legeværelser i forbindelse med vores køkken/alrum, som vi også er meget i, når vi spiser, laver mad, kreative ting eller bare leger. Jeg bruger vores gang og bryggers til bleskift, af- og påklædning. Her har I jeres egen garderobeplads til jeres barns ting.

Jeg har en stor have med sandkasse, sansegynge og rutsjebane. Udover vores græsområde og bålplads har jeg en stor lukket terrasse, hvor der er masser af plads til at køre på.

Vi går også i heldagslegestue på plejehjemmet sammen med et par kollegaer og deres børn. Her lærer børnene bl.a. at være del af et større fællesskab. Vi går/cykler også på besøg hos vores kollegaer, så børnene har mødt dem, når de skal i gæstepleje.