Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Maria Sandholm Knudsen

Maria Sandholm Knudsen
Maria Sandholm Knudsen
Vestervangen 96, Vester Skerninge
 

Grønne spirer

Jeg drømmer om:

At give børnene den bedste start på livet med en hverdag, hvor leg og læring går hånd i hånd.

At give børnene de bedste muligheder for at udvikle sig optimalt.

At hvert enkelt barn føler sig helt særlig og anerkendt hver eneste dag.

Hvem er jeg:

Jeg er årgang 1982 og bor sammen med min mand, der er skolelærer på Vestermarkskolen. Vi har sammen 3 børn – Magnus (2007), Mathilde(2012) og Malthe (2017)

Jeg har en fysioterapeut uddannelse (2010) og startede i 2015 på PAU-uddannelsen, som jeg valgte at droppe ud af efter 3/4- af studiet for at blive dagplejer.

Jeg har altid arbejdet med børn. Som ung via håndbold-/fodboldtræner og senere i ca. 7 år som medhjælper i SFO og i en integreret børnehave.

Mine værdier:

Det er vigtigt for mig med et godt forældresamarbejde, så vi kan give børnene de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

Jeg vægter nærvær og omsorg højt samt faste rutiner og genkendelighed. Men der skal samtidig være plads til fis og ballade – Vi skal gerne grine hver dag J

Derudover bruger jeg meget ”hjælp til selvhjælp”, så børnene bliver selvhjulpne, og samtidig går jeg ind for medbestemmelse.

Jeg vælger også at bruge en del ”tegn til tale”, hvilket skal hjælpe selv de små børn med at udtrykke sig.

Personlige egenskaber:

Jeg er et udadvendt og positiv menneske med begge ben på jorden.

Jeg er meget alsidig og er glad for både det kreative og ”det vilde”.

I vil opleve, at jeg brænder for:

Grundet min fysioterapeut uddannelse, har jeg meget fokus på kroppen (motorik og sundhed). Men jeg elsker også at være ude, og er sammen med en anden dagplejer (Linda) blevet medlem af “De grønne spirer”. Det betyder, at vi er ude hver dag i AL slags vejr. Vi er ca en gang om ugen på cykeltur til skov og strand, eller blot ude og kigge efter dyr på markerne. Når vi er på tur, samler vi ofte materialer sammen, som vi kan arbejde videre med derhjemme fx. Sten vi kan male på, ramsløg vi kan lave pesto af eller kogler, bark, kviste mm til fx et insekthotel og meget meget mere.

Én gang om ugen er vi hjemme ved Linda og lave bålmad fx Pasta og kødsovs, diverse gryderetter, suppe mm.

Derudover elsker jeg at synge. Både ved bordet, hvor vi øver os i fagter dertil, men også på cyklen, gåturen mm. Og har sprogligopmærksomhed som en stor del af min hverdag.

Mine omgivelser:

Vi bor i et et-plans hus på en lukket villavej med sti-systemer rundt omkring.

Vi har et stort legeværelse i forbindelse med vores køkken/alrum. Derudover har vi en stor have med masser af græs og fliser til at køre ræs på samt et stort legehus med stor sandkasse.