Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Gitte Rosenberg Clausen

Gitte Rosenberg Clausen
Gitte Rosenberg Clausen
Heibergsvænge 21, Svendborg
Jeg drømmer om: Jeg er god til at samarbejde med jer forældre og kan godt lide at være med til at udvikle børnene, så de er klar til at komme videre i livet.
Hvem er jeg:

Jeg hedder Gitte Clausen og er født i 1971. Jeg har været dagplejer siden 1996 - er gift og har tre voksne børn .

Mine værdier:

Jeg vælger her at skrive, hvad forældre har udtalt:

Vi oplever Gittes værdier i forhold til os forældre:

  • Åbenhed og tillid
  • Interesse
  • Respekt
  • Fordomsfri

I forhold til børnene:

  • Kærlighed
  • Nærvær
  • Omsorg
  • Humor

Jeg citerer andre forældre:

”Gitte er en meget givende person, som er åben og hjælpsom. Hun er der fuldt ud og giver sig tid til at snakke, når vi henter børn. Hun siger også, når der er et ”problem”, vi skal have snakket om. Fagligt og personligt ville jeg ikke kunne ønske noget bedre for mit barn”.

”Hos Gitte bliver mit barn mødt med kærlighed og omsorg – i særdeleshed fra Gitte, men også fra hjemmets øvrige familie.
Alt foregår på børnenes præmisser, og hun har hurtigt øje for, når de har brug for en ”stille dag” med hygge og hjemlige aktiviteter”.

Personlige egenskaber: Som person er jeg rolig og tålmodig. Måske vil I opleve, at jeg er genert fra starten, men det ændrer sig, når vi har lært hinanden at kende. Jeg er meget engageret i mit arbejde og vil gerne have ny viden, så jeg kan udvikle mig.
I vil opleve, at jeg brænder for:

Jeg brænder for at arbejde med motorik. Indenfor laver vi leg og bevægelse: Vi hopper på madrasser, slår kolbøtter og har det sjovt.

Vi nyder at komme ud og lege hver dag.

Vi synger, læser og laver ting, som passer til årstiderne.

I vil opleve, at huset næsten altid dufter af nybagte boller.

Jeg synes, det er spændende at arbejde med børn med særlige behov. Det er en spændende udfordring for mig som dagplejer, hvordan jeg kan gøre det bedste for barn og forældre, hvis barnet har brug for en ekstra hånd omkring stimulering af motorik, sprog eller andet.

Mine omgivelser:

Jeg bor i parcelhus, som vi har indrettet, så det er praktisk for mig i det daglige arbejde med børnene.

Jeg har et stort legeværelse samt bryggers med god gulvplads, hvor der er varme i gulvet.

I haven har jeg sandkasse, gynger, legehus og så videre. Jeg bor i skønne omgivelser tæt på skov og strand.

Mit dagplejehjem er allergivenligt – vi har ingen gulvtæpper, og der bliver ikke røget i vores hus.